| Gågrøn Blog

Hvorfor er rustfri stål et miljøvenligt valg?

Vi er vilde med produkter i rustfri stål, og vil gerne fortælle lidt om, hvorfor det er et super godt miljøvenligt alternativ til mange konventionelle plastikprodukter. Umiddelbart kan man have den tanke, at rustfri stål er svært nedbrydeligt, så hvad er det bæredygtige i at vælge det materiale?

Fødevaregodkendt rustfri stål er først og fremmest særdeles velegnet til opbevaring af mad og drikke, da det hverken afgiver eller optager smag. Materialet er hygiejnisk og let at rengøre på grund af den hårde, glatte overflade. Rustfri stål er næsten umuligt at slide op og kan afleveres på genbrugsstationen og genanvendes. Endelig er fødevaregodkendt rustfri stål helt fri for BPA, ftalater og bly. 

Hvad sker der, hvis rustfri stål, mod forventning, ender som affald i naturen?

Som udgangspunk ville vi ønske, at vi slet ikke skulle stille spørgsmålet, for intet affald bør havne i naturen. Men når vi gør det alligevel, er det for at sige, at til forskel fra plastik, bliver rustfri stål bevaret i ét stykke, og nedbrydes ikke til mindre forurenende småstykker. Et af de rigtig store problemer med plastik er netop, at det med tiden omdannes til mikroplastik, som er nærmest umuligt at fjerne fra naturen. Mikroplastik afgiver også hormonforstyrrende stoffer, som er til stor skade for både dyr og planter.

I butikken har vi masser af skønne produkter i rustfri stål fra virksomheder, som også lægger vægt på bæredygtige produktionsprocesser. Blandt andet skrabere til barbering, termokrus, vandflasker og sutteflasker. Vi har også kompostspande, kedelbeskyttere, genanvendelige sugerør, isforme, isterningebakker, madkasser og opbevaringsbokse til både kold og varm mad.
Du kan finde hele vores udvalg af produkter i rustfri stål her.

Kategorier