"De fire årstider" børnebog af Katrin Wiehle
Beklager, men varen er i øjeblikket udsolgt. Klik her hvis du vil vide hvorfor.
- Beskrivelse
- Info
- Materiale
- Producent
Om foråret er alt grønt, fuglene bygger reder, og man kan endelig lege udenfor igen. Om sommeren summer bierne, og alle mødes ved søen for at svømme eller spise is. Om efteråret blæser bladene af træerne. Trækfuglene bryder op. Pindsvinet leder efter et sted at sove, og egernet gemmer nødder. Om vinteren er det koldt, og mennesker og dyr må holde varmen i en flyverdragt eller med en tyk, tæt vinterpels. Mød den forunderlige natur gennem alle årstiderne natur i denne herlige tælle-, tale- og findebog.
Bogen er trykt i Tyskland med økologiske farver på certificeret genbrugspap: en 100% naturbog. Siderne er lavet af kraftigt pap, og det er derfor nemt for barnet at bladre selv.
Mål: 26 x 34, 14 sider
Forældreguide:
Bogen er fantastisk til dialogisk læsning og begrebslæring - der er så meget at tale om: Tal om, hvad tingene og dyrene hedder. Har I set dyrene i jeres omgivelser? Tæl alt, der kan tælles, og gå på opdagelse i de smukke illustrationer. Tag en snak om årets gang og find selv på historier med udgangspunkt de forskellige årstider.
Sider: 14 sider
Mål: 26 x 34 cm
Forfatter: Katrin Wiehle
Forlag: Mais + Co
Udgivelsesår: 2022 (Dansk)
Materiale: Certificeret pap og økologiske, vandbaserede farver
Produktionsland: Tyskland
Genbrugspapir og genbrugspap er ganske enkelt lavet af fibre fra genanvendt papir eller pap. Når papir og pap afleveres til genbrug sorteres det efter kvalitet i fire hovedgrupper:
- Aviser og ugeblade
- Bølgepap
- Blandet papir og pap
- Bedre returpapirkvaliteter
Papir- og papfibre kan genbruges 7-10 gange. Aviser og ugeblade bliver brugt til blandt andet nyt avispapir, æggebakker og tapetpapir. Bølgepap bruges til nyt bølgepap og massivt pap. Det blandede papir og pap anvendes til fremstilling af blandt andet skrivepapir, bølgepap og massivt pap. Bedre returpapirkvaliteter bruges bliver brugt til edb-lister og skrivepapir. Fremstillingen af genbrugspap og papir forløber sig nogenlunde som fremstillingen af papir lavet af træ. Den eneste forskel er at tryksværte og urenheder skal fjernes inden opløsning.
Opretholdelsen af denne bæredygtige cyklus kræver at vi husker at genbruge vores pap og papir. Det kræver langt mindre energi og vand at fremstille nyt pap af gammelt pap og vi sparer samtidig planeten for overflødig udledning eller udvinding af træ, vand, energi og kemikalier.
Mais + Co er et dansk forlag fra 2017, som udgiver kvalitetsbøger med et læringsrettet tilsnit. Bøgerne er rettet mod de allermindste (0-5 år) og har fokus på den sproglige stimulering og det hyggelige samvær børn og voksne imellem.
Besøg Mais + Co.